| Marinetorvet | Garmin | Lowrance | Furuno | Simrad | Humminbird |
Instrumenter med Side ScanIndtil videre er det kun Lowrance, Simrad og Humminbird som understøtter Side Scan. Humminbird var blandt de første til at udvikle teknologien til lystbådsmarkedet og tilbyder flere kombinerede GPS søkortplottere/Fishinders med indbygget Side Scan lige fra mindre 5” skærme til store 10,4 netværksinstrumenter. Lowrance introducerede i 2009 deres bud på en Side Scanner (Lowrance kalder deres Structure Scan). Lowrance indbygger ikke Structure Scan i instrumenter, men tilbyder en Black Box inkl. transducer som kan tilsluttes alle instrumenterne i deres HD-serie via ethernet. Lowrance Structure Scan kan også tilsluttes til Simrad instrumenter.
Humminbird 1197c SI Combo med Side Scanner og Lowrance HDS10 med tilsluttet Structure Scan Hvad kan man se på en Side Scanner?Side Scanners er fantastiske til at vise detaljerede bundforhold. Vrag, træer, sten og andre objekter, som ligger på bunden, tegnes yderst imponerende.Hvor Side Scanner teknologien er revolutionerende i forhold til at vise bundforhold, er den ikke noget specielt til at vise fisk. Stimer og enkelte fisk vises, men det kan være vanskelig at afgøre hvor i vandsøjlen de befinder sig, og dermed også hvor langt til siderne som de står. Dette skal ses i lyset af at Side Scanneren er et supplement til den almindelige Fishfinder og ikke en erstatning derfor.
Side Scan giver en nøjagtig visning af objekter på bunden. Kraftige og svage ekkoerEt kraftigt ekko tegnes i lyse farver, mens objekter som tilbagekaster et svagt ekko vil vises med mørkere farver. Skygger, dvs. områder som blokeres af objekter i vandet vil aftegnes med sort. Således får man et slags 3-billede.
Side scan af en undersøisk vulkan (på venstre side af båden). Vulkanens højre side giver et kraftigt ekko som tegnes med hvidt, mens vulkanens skyggeside (det som transduceren ikke kan se) vises med sort.
|
|
Annoncer
|
|
![]() |
| Webdesign: CMS Danmark |